Karneval 2018

-til lands, til vands og i luften

Med årets deltagelse i Aalborg Karneval, kan Lille Vildmose Produktionsskole fejre sit 10 års jubilæum.

Siden opstarten i 2008, har skolen oplevet en øget interesse omkring arrangementet og, ikke mindst, en markant stigning i elevdeltagelse. Karnevallet samler både nuværende og tidligere elever. Sidste år vandt Lille Vildmose Produktionsskole titlen som ”bedste karnevalsgruppe” til Børnekarnevallet og hjembragte en flot præmie.

Igen i år, arbejder elever og undervisere i døgndrift med forberedelserne til karnevallet og en stor del af skolens værksteder bidrager aktivt til det store projekt. Mode & Design har travlt med at sy flotte kostumer, Håndværk har lavet karnevalsvognen, som Kunsthåndværk maler i alle regnbuens farver.  Alle er spændte på at fremvise vores bidrag til årets tema, og vi er naturligvis både til lands, til vands og i luften.

Mød os på:

  • Kennedy Plads, fredag den 18. maj kl. 17.00        
  • Gabels Torv, lørdag den 19. maj kl 10.00

Vi glæder os til at byde jer velkommen til en glad og farverig karnevalsoplevelse.